Danmarks optagelseslove (2026): Samtykke fra én part, GDPR og den ventede deepfake-ophavsretslov

Danmark er et land med samtykke fra én part: enhver deltager i en samtale eller et telefonopkald kan optage det uden at underrette nogen anden, jf. straffelovens § 263, stk. 2, som kun forbyder aflytning af samtaler mellem andre. Virksomheder, der optager opkald, er underlagt yderligere forpligtelser efter GDPR.

Danmark tillader, at deltagere i en samtale optager den uden den anden parts vidende eller samtykke, i medfør af en regel om samtykke fra én part forankret i straffeloven. GDPR og databeskyttelsesloven lægger derefter databeskyttelsesforpligtelser oveni for enhver, der behandler optagelser i en erhvervsmæssig sammenhæng. En banebrydende, ventet ændring af ophavsretsloven, som forventes at komme til afstemning i Folketinget i midten af 2026, vil gøre Danmark til den første EU-medlemsstat, der giver enkeltpersoner en eneret af ophavsretslignende karakter mod AI-genererede deepfakes af deres ansigt, stemme og fysiske kendetegn.

Denne artikel omhandler dansk national ret. For EU-dækkende optagelsesregler i alle medlemsstater, se EU's optagelseslove. For kontekst om databeskyttelse, se Danmarks databeskyttelseslove.

---

Hurtigt svar: Samtykke fra én part i Danmark

Danmark anvender en regel om samtykke fra én part. Enhver person, der er aktiv deltager i en samtale eller et telefonopkald, kan optage samtalen uden at fortælle det til de andre deltagere og uden nogen retlig forpligtelse til at indhente deres samtykke. Optagelsen er lovlig, så længe den, der optager, reelt er part i samtalen.

Denne samtykkestruktur følger af straffelovens § 263, stk. 2, som kun kriminaliserer aflytning af kommunikation mellem andre, det vil sige samtaler, som den, der optager, ikke selv deltager i. Er man selv deltager, finder § 263, stk. 2, ikke anvendelse på ens egen optagelse af samtalen.

To separate begrænsninger gælder dog for alle:

1. At dele eller udbrede en privat optagelse uden samtykke fra de involverede personer er forbudt efter straffelovens § 264d.
2. Når en virksomhed optager kunde- eller medarbejderopkald, pålægger GDPR og databeskyttelsesloven selvstændige forpligtelser, herunder krav om et behandlingsgrundlag, gennemsigtighed og formålsbegrænsning, uanset reglen om samtykke fra én part.

---

Straffelovens § 263: Rammerne for aflytning

Det centrale danske forbud mod hemmelig optagelse findes i straffelovens § 263, stk. 2, som (i uofficiel oversættelse af den engelske version) fastsætter:

"Den, som uberettiget ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder."

Hvad § 263, stk. 2 forbyder

Det centrale udtryk er "samtale mellem andre". Er man selv part i samtalen, aflytter man ikke kommunikation mellem andre; man optager en kommunikation, som man selv deltager i. Danske domstole og juridisk litteratur læser konsekvent § 263, stk. 2, således at optagelse foretaget af en deltager er tilladt.

Bestemmelsen retter sig mod tre situationstyper:

• Aflytning uden deltagelse. Hemmeligt at aflytte eller optage en privat samtale, der udelukkende foregår mellem tredjeparter.
• Aflytning af lukkede møder. At optage forhandlinger eller lukkede møder, som man ikke har ret til at deltage i.
• Aflytning ved ulovlig adgang. At optage et møde, som man har skaffet sig adgang til på ulovlig vis, selv hvis de øvrige deltagere ikke er klar over det.

En person, der placerer en skjult mikrofon i et lokale for at optage en samtale mellem to andre personer, uden selv at være til stede, begår en overtrædelse af denne bestemmelse. Det samme gælder for aflytning af telefonlinjer for at opfange opkald mellem tredjeparter.

Stk. 3: Observation ved hjælp af udstyr

Straffelovens § 263, stk. 3, forbyder separat brugen af en kikkert, teleskop, et kamera eller andet optisk udstyr til at observere en person på et sted, hvor vedkommende har en berettiget forventning om privatliv, selv hvis man kunne observere personen direkte med det blotte øje. Denne bestemmelse adskiller sig fra bestemmelserne om billedbeskyttelse nedenfor, idet den fokuserer på skjult overvågning snarere end fotografering.

Straf

Overtrædelse af § 263, stk. 2 og stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder efter straffelovens § 263, stk. 2. Skærpende eller professionel aflytning medfører strengere straf efter de almindelige strafudmålingsprincipper.

---

Straffelovens §§ 264a til 264d: Billedbeskyttelse og udbredelse

Fire bestemmelser i straffelovens kapitel 27 omhandler krænkelser af privatlivets fred i forbindelse med fotografering, observation og udbredelse af private billeder eller oplysninger. De gælder ved siden af, og ikke i stedet for, reglerne i § 263.

§ 264a: Fotografering og observation på private steder

§ 264a forbyder at fotografere, filme eller på anden måde optage en person, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, eller at bruge optisk udstyr til at observere en sådan person udefra. Testen er, om personen befinder sig på et sted, hvor vedkommende har en berettiget forventning om privatliv: eget hjem, et omklædningsrum, et hotelværelse, et toilet eller badeværelse, en privat have afskærmet fra indblik og lignende steder.

At fotografere nogen på en offentlig gade, i en park, ved en offentlig demonstration eller på et sted, som offentligheden generelt har adgang til, er ikke forbudt efter § 264a. Det afgørende spørgsmål er tilgængelighed og en berettiget forventning om privatliv, ikke den fysiske adresse.

§ 264b: Voyeuristiske optagelser

§ 264b retter sig mod optagelser, der uden samtykke fanger intime dele af en persons krop: skjulte optagelser under tøjet ("upskirting") og lignende krænkelser af kropslig integritet. Danske domstole har behandlet disse som adskilt fra det generelle observationsforbud i § 264a, fordi skaden består i selve optagelsen, uanset om det omgivende sted er "privat" i § 264a's forstand.

§ 264c: Udnyttelse af ulovligt indhentede oplysninger

§ 264c udvider ansvaret til personer, der indhenter eller anvender oplysninger, som oprindeligt blev indsamlet i strid med § 264a. Det er ikke en undskyldning, at man ikke selv tog fotografiet; det er i sig selv en strafbar handling bevidst at modtage, anvende eller udnytte materiale, der er indsamlet i strid med § 264a.

§ 264d: Udbredelse af private oplysninger og billeder

§ 264d forbyder at udbrede eller videresende:

• Fotografier eller billeder af en person, der gengiver forhold, som burde holdes uden for offentligheden, eller
• Oplysninger om en persons private forhold, uanset om oplysningerne er indhentet lovligt eller ulovligt.

Dette er den bestemmelse, der oftest anvendes ved ikke-samtykkebaseret deling af intime billeder (undertiden kaldet "hævnporno") og ved lækage af privat korrespondance eller helbredsoplysninger. Forbuddet omfatter digital videresendelse og opslag på sociale medier i samme omfang som fysisk udbredelse.

Overtrædelse af §§ 264a, 264c og 264d straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Seksuelt misbrugsmateriale med børn

Straffelovens §§ 230 og 235 finder anvendelse, hvor den afbildede er under 18 år. At optage utugtige billeder af en mindreårig med henblik på salg eller udbredelse (§ 230) og at udbrede sådant materiale (§ 235) straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, stigende til indtil 6 år under skærpende omstændigheder.

---

GDPR og databeskyttelsesloven: Databeskyttelseslaget

Danmark gennemfører EU-forordning 2016/679 (databeskyttelsesforordningen, GDPR) gennem databeskyttelsesloven, lov nr. 502 af 23. maj 2018. Datatilsynet fører tilsyn med overholdelsen.

Hvornår GDPR gælder for en optagelse

GDPR gælder, når en optagelse udgør "behandling af personoplysninger" om en identificerbar fysisk person. En lydoptagelse af en navngivet kunde, eller en videooptagelse af en genkendelig medarbejder, er personoplysninger. Reglen om samtykke fra én part efter straffeloven afgør, om det at foretage optagelsen er en strafbar handling; GDPR afgør, om opbevaring, deling eller brug af den er en databeskyttelsesretlig handling. Begge regelsæt gælder parallelt.

GDPR artikel 6 kræver et behandlingsgrundlag for enhver behandling. De grundlag, der er mest relevante for optagelser, er:

• Samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a): Frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt. Tavshed, passivitet eller forudafkrydsede felter opfylder ikke denne standard.
• Kontrakt (artikel 6, stk. 1, litra b): Optagelsen er nødvendig for at opfylde eller forberede en kontrakt med den registrerede.
• Retlig forpligtelse (artikel 6, stk. 1, litra c): Optagelsen er påkrævet ved lov.
• Legitime interesser (artikel 6, stk. 1, litra f): Den dataansvarliges legitime interesse går forud for den registreredes rettigheder. Datatilsynet har fastslået, at offentlige myndigheder ikke kan basere sig på dette grundlag; det er kun tilgængeligt for private dataansvarlige.

Datatilsynets vejledning om lydoptagelser

Datatilsynet har konsekvent behandlet lydoptagelser som mere indgribende end skriftlige registreringer og har bemærket, at lyd fanger tonefald, følelser og baggrundskontekst ud over ordenes rent semantiske indhold. Denne forøgede indgribenhed hæver kravene til nødvendighedsvurderingen efter GDPR.

I 2019 tog Datatilsynet stilling til, hvilket behandlingsgrundlag en virksomhed kan anvende til at optage kundeopkald med henblik på dokumentation. Myndighedens holdning: hvor optagelse reelt er nødvendig for at dokumentere en aftale eller transaktion, og hvor der ikke findes noget praktisk alternativ (telefonnotat, opfølgende e-mail), kan den dataansvarlige muligvis basere sig på legitime interesser. Optagelse med henblik på kvalitetssikring og oplæring kræver derimod den registreredes særskilte, udtrykkelige samtykke, fordi disse formål tjener den dataansvarliges interesser og ikke den registreredes behov.

TDC-sagen (2019): Samtykke krævet ved optagelse af opkald til oplæringsformål

Den 11. april 2019 traf Datatilsynet afgørelse mod TDC A/S, Danmarks største teleselskab, for at optage kundeopkald med kun en passiv oplysning ("opkald kan blive optaget til brug for oplæring") og uden nogen mulighed for kunder til at samtykke eller gøre indsigelse. Da en kunde bad om, at et opkald ikke blev optaget, oplyste medarbejderen, at det ikke var muligt at stoppe optagelsen.

Datatilsynet afviste TDC's argument om, at oplæringsformål kvalificerede som en legitim interesse, og fandt, at praksissen var i strid med GDPR. Den centrale konklusion: en virksomhed kan ikke lovligt optage opkald til oplæringsformål uden forudgående at have indhentet et aktivt samtykke fra den registrerede.

Erhvervsstyrelsen-sagen (2021): Generel optagelse af alle indgående opkald

I juli 2021 traf Datatilsynet afgørelse mod Erhvervsstyrelsen for at have optaget alle indgående opkald siden juni 2018 og opbevaret optagelserne i 96 timer. Erhvervsstyrelsen anførte, at optagelserne var nødvendige for at beskytte medarbejdere mod trusler og til oplæring.

Datatilsynet fastslog:

• Generel optagelse af alle opkald er ikke "nødvendig" i betragtning af, hvor sjældne reelle trusler er.
• Oplæringsformål kræver den registreredes samtykke.
• Offentlige myndigheder kan ikke anvende "legitime interesser" som behandlingsgrundlag (artikel 6, stk. 1, litra f, er ikke tilgængelig for offentlige organer i Danmark).

Erhvervsstyrelsen fik påbud om at bringe sin praksis i overensstemmelse med reglerne inden for fire uger og modtog formel alvorlig kritik fra Datatilsynet.

Datatilsynets afgørelse om børns trivsel og ulovligt indhentede optagelser (2024)

I september 2024 behandlede Datatilsynet en sag, hvor en far anvendte ulovlig aflytning efter § 263, stk. 2, til at optage sit barns mor og derefter videresendte optagelserne sammen med en underretning om barnets trivsel til Helsingør Kommune. Kommunen så oprindeligt bort fra optagelserne, men Familieretshuset bad kommunen om at genoverveje dette.

Datatilsynet fandt efter høring af Datarådet, at kommunens brug af optagelserne var lovlig efter GDPR artikel 6, stk. 1, litra e (udøvelse af offentlig myndighed), fordi den tungtvejende interesse var hensynet til barnets trivsel. Afgørelsen illustrerer, at danske myndigheder i afgrænsede tilfælde kan anvende ulovligt indhentede optagelser, når en væsentlig samfundsmæssig interesse går forud for krænkelsen af privatlivet, men dette er en snæver undtagelse og ikke en generel regel.

Centrale GDPR-forpligtelser for virksomheder, der optager i Danmark

• Gennemsigtighed (artikel 13/14): Registrerede skal oplyses om, at der optages, formålet, behandlingsgrundlaget og opbevaringsperioden.
• Formålsbegrænsning (artikel 5, stk. 1, litra b): Optagelser indsamlet til dokumentation kan ikke senere genanvendes til oplæring uden et nyt behandlingsgrundlag.
• Opbevaringsbegrænsning (artikel 5, stk. 1, litra e): Optagelser skal slettes, når formålet er opfyldt. Dansk praksis anser 30 til 90 dage som en rimelig opbevaringsperiode for rutinemæssige opkaldsoptagelser, medmindre der er særlige lovkrav.
• Særlige kategorier (artikel 9): Fanger en opkaldsoptagelse helbredsoplysninger, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold eller andre særlige kategorier af oplysninger, kræves der desuden et grundlag efter artikel 9.

---

Optagelse af telefonopkald i Danmark

Er man part i opkaldet, kan man optage det uden samtykke efter straffelovens § 263, stk. 2. Denne ret tilkommer den enkelte deltager og ikke virksomheder, der optræder som tredjeparts opkaldsbehandlere.

For virksomheder:

• Optagelse til oplærings- og kvalitetssikringsformål kræver udtrykkeligt, aktivt samtykke (TDC-afgørelsen, 2019).
• Optagelse til dokumentation, hvor der ikke findes noget praktisk alternativ, kan basere sig på legitime interesser eller opfyldelse af en kontrakt, men nødvendighedskravet er strengt.
• Offentlige myndigheder skal anvende samtykke som behandlingsgrundlag; de kan ikke basere sig på legitime interesser.

For enkeltpersoner:

• Man kan optage et opkald, man selv deltager i; man må ikke optage et opkald udelukkende mellem andre personer.
• Man kan bruge optagelsen som bevis til eget formål; at udbrede den offentligt eller dele den bredt uden de andre parters samtykke kan være omfattet af § 264d.

---

Personlig og omgivende optagelse

Den samme regel om samtykke fra en deltagende part gælder for personlige samtaler. Er man til stede ved et møde eller en drøftelse, kan man optage det. Er mødet en lukket session, som man er blevet nægtet adgang til, vil optagelse udefra, eller indefra efter ulovlig adgang, være i strid med § 263, stk. 2.

Flere danske kommuner, herunder Sønderborg, har offentliggjort vejledninger, der bekræfter, at borgere kan lydoptage møder og samtaler, de deltager i med kommunale sagsbehandlere, i overensstemmelse med den nationale retstilstand. Videooptagelse af møder med kommunale sagsbehandlere er separat begrænset efter tv-overvågningsloven (lov nr. 182 af 2023) og Datatilsynets vejledning.

En udtalelse fra Folketingets Ombudsmand (FOB nr. 05.578) behandlede grænserne for, at kommuner kan begrænse en borgers ret til at optage: begrænsninger er kun tilladt, hvor de er objektivt begrundede, og de ansvarlige skal forklare årsagen og henvise den pågældende til klagemuligheden.

---

Optagelse af politibetjente i Danmark

Dansk ret forbyder ikke offentligheden at filme eller fotografere politibetjente i tjeneste på offentlige steder. Grundlovens § 77 beskytter ytringsfriheden, herunder retten til at dokumentere begivenheder i det offentlige rum. At filme en politikontrol, anholdelse eller magtanvendelse fra en sikker afstand, der ikke forstyrrer indsatsen, er i overensstemmelse med denne forfatningsmæssige beskyttelse.

Københavns Politi har offentligt oplyst, at der er "intet grundlag for at sigte en person, der passivt filmer en polititjenestemand i tjeneste". Begrænsningerne er praktiske: hvis en persons filmning fysisk hindrer politiets indsats, kan betjentene lovligt beordre personen til at trække sig tilbage.

Klager over, at politiet nægter at blive filmet, eller over konfiskation af optageudstyr, kan indgives til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

---

Optagelse på arbejdspladsen i Danmark

Om en medarbejders hemmelige optagelse på arbejdspladsen er lovlig, afhænger af en konkret interesseafvejning og ikke et generelt forbud. Højesteret tog stilling til dette direkte i 2020.

Højesterets afgørelse fra 2020

En medarbejder i kundeservice havde en tvist med sin arbejdsgiver om ubetalt provision. Under et møde med sin nærmeste leder om tvisten optog han hemmeligt samtalen. Arbejdsgiveren opdagede optagelsen og bortviste medarbejderen med øjeblikkelig virkning under henvisning til, at den hemmelige optagelse af en overordnet udgjorde en grundlæggende misligholdelse af loyalitetspligten.

Byretten og landsretten stadfæstede bortvisningen. Højesteret omgjorde afgørelsen. Retten fastslog, at selve optagelsen ikke automatisk udgør en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Om dette er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på:

• Formålet med og baggrunden for optagelsen, herunder om medarbejderen havde et legitimt behov for at sikre bevis for en krænkelse af sine rettigheder.
• Karakteren af de optagne oplysninger, herunder om de indeholder forretningshemmeligheder eller fortrolige oplysninger om tredjeparter.
• Den efterfølgende brug af optagelsen, herunder om den blev videregivet ud over den umiddelbare tvist.

I denne sag optog medarbejderen mødet for selv at have en gengivelse af, hvad der blev sagt under en spontan, uplanlagt drøftelse om hans egne rettigheder. Indholdet vedrørte tvisten og ikke fortrolige forretningsoplysninger. Optagelsen blev brugt under en retssag og ikke udbredt offentligt. Højesteret fandt, at medarbejderens interesser berettigede optagelsen.

Praktisk vejledning efter Højesterets afgørelse

Afgørelsen giver ikke medarbejdere en generel ret til at optage enhver samtale på arbejdspladsen. Domstolene vurderer hver sag individuelt. Optagelse er mere sandsynligt berettiget, hvor:

• Medarbejderen dokumenterer en mulig krænkelse af sine egne rettigheder (ubetalt løn, mobning, forskelsbehandling).
• Det optagne indhold ikke omfatter forretningshemmeligheder, fortrolige kundeoplysninger eller følsomme oplysninger om tredjeparter.
• Optagelsen holdes privat og kun anvendes som bevis i en legitim tvist.

Optagelse er mere sandsynligt en bortvisningsgrund, hvor:

• Medarbejderen optager bestyrelsesmøder, fortrolige forhandlinger eller kundeopkald af grunde, der ikke er relateret til beskyttelsen af egne rettigheder.
• Optagelsen lækkes eller udbredes ud over konteksten af tvisten.
• Arbejdsgiveren har en klart kommunikeret og objektivt begrundet politik om forbud mod optagelse.

Arbejdsgivers overvågning af medarbejdere

Arbejdsgivere kan overvåge medarbejderes elektroniske kommunikation under begrænsede betingelser. Enhver overvågningsordning skal:

• Hvile på et legitimt forretningsmæssigt formål (sikkerhed, lovoverholdelse) og ikke generel overvågning.
• Være oplyst til medarbejderne på forhånd gennem en klar og tilgængelig politik.
• Overholde GDPR's krav om proportionalitet og dataminimering.
• Være dokumenteret og løbende gennemgået.

Datatilsynet har tilkendegivet, at systematisk overvågning af medarbejderes opkald eller beskeder med henblik på produktivitet næppe vil opfylde proportionalitetskravet uden en konkret, dokumenteret risiko.

---

Voyeurisme og ikke-samtykkebaserede intime billeder (§ 264d)

Straffelovens § 264d er Danmarks primære redskab mod ikke-samtykkebaseret deling af intime billeder, en skadetype der undertiden kaldes billedbaseret krænkelse eller "hævnporno". Bestemmelsen forbyder at udbrede fotografier eller oplysninger om en persons privatliv, eller billeder der gengiver forhold, som burde holdes uden for offentligheden, uden den afbildedes samtykke.

2019-ændringen af straffeloven styrkede § 264d til udtrykkeligt at omfatte:

• Deling af intime billeder, der oprindeligt blev taget med samtykke, men senere udbredt uden det.
• Digital videresendelse på tværs af alle platforme, herunder private beskedapps.
• Billeder indhentet gennem voyeuristisk optagelse efter § 264b.

Overtrædere risikerer bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Skærpede gentagelsestilfælde eller udbredt spredning medfører strengere straf efter de almindelige strafudmålingsprincipper.

Forbuddet er adskilt fra bestemmelserne om deepfakes i den ventede ændring af ophavsretsloven, der behandles nedenfor. Et realistisk AI-genereret intimt billede af en virkelig person kan være omfattet af både det eksisterende regelsæt i § 264d (som materiale, der gengiver private forhold uden samtykke) og, når loven er vedtaget, de nye bestemmelser i ophavsretsloven.

---

Tv-overvågning og videoovervågning

Virksomheder og private, der driver tv-overvågningskameraer i Danmark, skal overholde:

• Tv-overvågningsloven: Kameraer skal have tydelig skiltning. Overvågningen skal begrænses til den ansvarliges egen ejendom. Kameraer må ikke rettes mod offentlige veje eller naboer uden specifik tilladelse.
• GDPR artikel 13: Registrerede, der befinder sig i overvågede områder, skal oplyses om behandlingen.
• Opbevaringsbegrænsning: Datatilsynets vejledning fastsætter 30 dage som den almindelige maksimale opbevaringsperiode for rutinemæssige tv-overvågningsoptagelser; længere opbevaring kræver en dokumenteret begrundelse.

Politiets og offentlige myndigheders overvågning (herunder trafikkameraer og antiterrorkameraer) reguleres af retsplejeloven, som kræver retskendelse for målrettet aflytning af kommunikation og fastsætter processuelle begrænsninger for vedvarende overvågning.

---

Danmarks gennemførelse af AI-forordningen: Lov nr. 467 (2025)

Danmark vedtog lov nr. 467 af 14. maj 2025 (lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens) for at opfylde de organisatoriske og håndhævelsesmæssige krav, som EU-forordning 2024/1689 (AI-forordningen) stiller til medlemsstaterne. Loven trådte i kraft den 2. august 2025.

Udpegede myndigheder efter lov nr. 467:

• Digitaliseringsstyrelsen: bemyndigende myndighed, primær markedsovervågningsmyndighed og centralt kontaktpunkt over for Europa-Kommissionen.
• Datatilsynet: markedsovervågningsmyndighed for AI-systemer, der involverer behandling af personoplysninger.
• Domstolsstyrelsen: markedsovervågningsmyndighed for AI-systemer inden for retsvæsenet.

AI-forordningens forbud relevante for optagelse. AI-forordningen forbyder en række AI-praksisser i alle medlemsstater, herunder brug af biometriske fjernidentifikationssystemer i realtid på offentlige steder til retshåndhævelsesformål (med snævre undtagelser), samt AI-systemer, der anvender subliminale teknikker eller udnytter sårbarheder til at manipulere personer. Biometriske identifikationsværktøjer, der analyserer lyd- eller videooptagelser for at profilere personer efter etnicitet, politisk overbevisning eller lignende følsomme kendetegn, falder inden for disse forbudte kategorier.

Danmarks retsforbehold. Danmark opretholder et forfatningsmæssigt forbehold over for visse EU-foranstaltninger på retlige og indre anliggender. Som følge heraf finder AI-forordningens bestemmelser om retshåndhævelsens brug af ansigtsgenkendelse, prædiktivt politiarbejde og biometrisk fjernidentifikation ikke anvendelse i Danmark på EU-niveau; i stedet gælder Danmarks nationale regler efter retsplejeloven. Datatilsynet fører tilsyn med overholdelsen af de gældende GDPR-forpligtelser for disse systemer.

---

Danmarks ventede ændring om deepfake-ophavsret

Dette er den globalt set mest betydningsfulde udvikling i dansk optagelses- og privatlivsret i 2025-2026. Danmark har foreslået en ændring af ophavsretsloven for at blive det første EU-land, der giver enhver fysisk person en eneret, som kan overdrages, over AI-genererede realistiske gengivelser af deres ansigt, stemme og fysiske kendetegn.

Baggrund og lovgivningshistorik

Den danske regering fremlagde forslaget til ændring af ophavsretsloven den 26. juni 2025, og lovforslaget blev sendt i offentlig høring den 7. juli 2025. Forslaget vakte øjeblikkelig international opmærksomhed, fordi det anvender ophavsretten, snarere end en separat lov om personlighedsrettigheder eller databeskyttelse, som håndhævelsesmekanisme.

Et pludseligt udskrevet folketingsvalg i Danmark forstyrrede den oprindelige tidsplan, som havde sigtet mod ikrafttræden den 31. marts 2026. Et ændret lovudkast blev genanmeldt til Europa-Kommissionen under TRIS-proceduren den 31. oktober 2025. Pr. maj 2026 forventes parlamentarisk vedtagelse i midten af 2026, med ikrafttræden den 1. juli 2026, hvis det vedtages.

Lovforslaget er endnu ikke vedtaget. Indholdet på denne side vil blive opdateret, når Folketinget vedtager ændringen, og der tildeles et lovnummer.

Hvad ændringen vil indebære

Det foreslåede lovforslag indfører to nye bestemmelser i ophavsretsloven:

§ 65a (udøvende kunstnere): Udøvende kunstnere får en eneret over realistiske AI-genererede digitale efterligninger af deres kunstneriske præstationer. Et pladeselskab eller produktionsselskab ville ikke kunne generere en overbevisende AI-version af en navngiven sangers stemme og udgive den kommercielt uden kunstnerens samtykke. Beskyttelsen varer kunstnerens levetid plus 50 år.

§ 73a (alle fysiske personer): Enhver person, ikke kun kunstnere, vil få en eneret over realistiske AI-genererede efterligninger af deres ansigt, stemme, krop eller andre identificerbare fysiske kendetegn. En person, hvis ansigt anvendes til at skabe deepfake-indhold, uanset formålet, herunder pornografi, politisk manipulation eller kommerciel reklame, uden vedkommendes samtykke, ville kunne kræve:

• Øjeblikkelig fjernelse af indholdet.
• Godtgørelse og erstatning efter almindelig dansk ret.
• Håndhævelse gennem retsakten om digitale tjenesters (DSA) procedurer for fjernelse af indhold rettet mod platforme.

Beskyttelsen ville vare personens levetid plus 50 år efter dødsfaldet.

Undtagelser

De foreslåede bestemmelser undtager indhold, der udgør parodi, karikatur, satire eller pastiche, hvilket bevarer plads til legitim kommentering og kreativt udtryk. Undtagelsen ville dog ikke gælde, hvor efterligningen udgør skadelig misinformation.

Hvorfor ophavsret og ikke personlighedsret?

Danske jurister og regeringens bemærkninger til lovforslaget peger på flere grunde til at anvende ophavsretten frem for at oprette en ny personlighedsret:

• Ophavsretten er velkendt for platforme, rettighedsklarerere og domstole.
• Ophavsretten skaber rettigheder, der kan overdrages, hvilket for eksempel gør det muligt for en professionel atlet eller musiker at licensere brugen af deres udseende under kontrollerede vilkår.
• DSA's underretnings- og handlingsmekanisme er allerede opbygget omkring intellektuel ejendomsret; ved at udforme deepfake-retten som ophavsretsnær kan denne mekanisme anvendes direkte mod hostingplatforme.

Kritikere, herunder Kluwer Copyright Blog og forskere, der skriver på Europa-Parlamentets tænketankplatform, har bemærket, at det er problematisk i forhold til ophavsretsdoktrinen (som beskytter kreative værker, ikke biologiske kendsgerninger) at behandle en persons ansigt som "ophavsret", og at det kan skabe kompleksitet i rettighedsforvaltningen. Debatten pågår fortsat.

Betydning for grænseoverskridende forhold

For ikke-danske skabere, udgivere og platforme er den mest umiddelbare konsekvens, at når loven er trådt i kraft, vil indhold, der viser realistiske AI-genererede efterligninger af danske borgere og udbredes i Danmark (og formentlig også til danske brugere globalt, under de territoriale udvidelsesargumenter, der er almindelige i EU's håndhævelse af intellektuel ejendomsret), kræve samtykke eller skulle falde inden for parodi-/satireundtagelsen. Danmarks fortalervirksomhed som formand for EU's Ministerråd har rejst muligheden for tilsvarende foranstaltninger på EU-niveau.

---

Journalist- og pressefrihed

Danmarks Riges Grundlovs § 77 beskytter ytringsfrihed og pressefrihed mod forudgående censur. Danmark placerer sig konsekvent blandt de højest rangerede lande i globale pressefrihedsindeks.

Pressenævnets etiske regler om skjult optagelse

Pressenævnet håndhæver de presseetiske regler (Pressenævnets vejledning, revideret 22. maj 2013). Om skjult optagelse fastsætter reglerne:

"Skjulte optagelser bør kun offentliggøres, hvis de involverede personer har givet deres samtykke, eller hvis samfundets interesser klart går forud for kravet om beskyttelse af den enkelte, og det ikke er muligt, eller kun muligt med stor vanskelighed, at fremskaffe det nødvendige journalistiske belæg på anden vis."

Skjult optagelse er derfor et sidste redskab i journalisters undersøgende arbejde, som kun er berettiget, når den samfundsmæssige interesse er væsentlig, og konventionel bevisindsamling har været forgæves.

Jersild-sagen (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol)

I Jersild mod Danmark (1994) fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Danmark havde krænket journalisten Jens Jersilds ytringsfrihed efter artikel 10 ved at dømme ham for at have udsendt et nyhedsindslag, hvori han interviewede personer, der fremsatte racistiske udtalelser. Domstolen fandt, at Danmarks indgreb over for det journalistiske arbejde var uforholdsmæssigt. Sagen er fortsat et centralt præjudikat for princippet om, at journalister, der udsender lovligt indhentet materiale om forhold af samfundsmæssig interesse, er beskyttet, selv når de personer, der udtaler sig, fremsætter synspunkter, der kunne retsforfølges, hvis de blev fremsat af en privatperson.

---

Grænseoverskridende optagelse med Danmark involveret

Er den ene part i Danmark og den anden i et andet land, afhænger den gældende regel om samtykke til optagelse primært af, hvor optagelsen foretages, og hvor den senere anvendes eller retsforfølges.

• Opkald fra Danmark til Danmark: Reglen om samtykke fra én part gælder efter straffeloven.
• Fra Danmark til Tyskland eller fra Danmark til Frankrig: Tyskland og Frankrig er også lande med sammenlignelige regler om samtykke fra én part, hvilket mindsker risikoen for grænseoverskridende konflikter for deltagere, der optager.
• Opkald fra Danmark til USA optaget af den danske part: Den danske parts optagelse overholder dansk ret. Om den også overholder den relevante amerikanske delstats lovgivning, afhænger af den pågældende delstats samtykkeregler. Er den anden part i en amerikansk delstat med krav om alle parters samtykke (Californien, Washington, Florida), kan denne delstats lovgivning finde anvendelse på den amerikanske deltager.
• GDPR's territoriale anvendelsesområde: GDPR gælder for enhver dataansvarlig eller databehandler etableret i EU/EØS, samt for aktører uden for EU, der behandler personoplysninger om personer bosat i EU i forbindelse med udbud af varer eller tjenester til dem. En amerikansk virksomhed, der optager opkald med danske kunder, skal overholde GDPR, selv hvis den ikke har nogen etablering i Danmark.

For landespecifikke grænseoverskridende sammenligninger, se verdens optagelseslove.

---

Oversigt over sanktioner

---

Hurtig oversigt over situationer

---

---

Denne side indeholder generel juridisk information om danske optagelseslove pr. maj 2026. Det er ikke juridisk rådgivning. Lovgivningen ændrer sig; det ovenfor beskrevne deepfake-ophavsretslovforslag er endnu ikke vedtaget. For rådgivning om din konkrete situation bør du kontakte en advokat med beskikkelse i Danmark. For spørgsmål om overholdelse af GDPR bør du kontakte en kvalificeret databeskyttelsesrådgiver eller Datatilsynet direkte på www.datatilsynet.dk.

---

Frequently Asked Questions

Er Danmark et land med samtykke fra én part eller begge parter ved optagelse?

Danmark er et land med samtykke fra én part. Enhver deltager i en samtale eller et telefonopkald kan optage det uden at underrette eller indhente samtykke fra de andre parter, jf. straffelovens § 263, stk. 2. Forbuddet i § 263 gælder kun for optagelse af samtaler mellem personer, man ikke selv er en del af.

Kan jeg optage et telefonopkald i Danmark uden at fortælle den anden person det?

Ja, hvis man selv er part i opkaldet. Dansk ret kræver ikke, at man oplyser, at man optager. Man må dog ikke udbrede eller offentligt dele optagelsen uden samtykke fra de andre parter, da dette kan være i strid med straffelovens § 264d. I en erhvervsmæssig sammenhæng kræver GDPR, at man oplyser opkaldets deltagere, inden man optager.

Kan min arbejdsgiver optage mine arbejdsopkald uden mit samtykke?

Arbejdsgivere skal overholde GDPR, som kræver et behandlingsgrundlag og gennemsigtighed. Datatilsynet fastslog i 2019 (TDC-sagen) og 2021 (Erhvervsstyrelsen-sagen), at optagelse af opkald til oplæringsformål kræver udtrykkeligt samtykke. Optagelse til dokumentationsformål kan i den private sektor kun baseres på legitime interesser, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt, og medarbejderne skal underrettes på forhånd.

Kan jeg hemmeligt optage en samtale med min arbejdsgiver på arbejdet?

Muligvis, afhængigt af omstændighederne. Højesteret fastslog i 2020, at en medarbejders hemmelige optagelse af et møde med en overordnet ikke automatisk udgør en bortvisningsgrund som misligholdelse af loyalitetspligten. Domstolene anvender en afvejningstest, der ser på formålet med optagelsen, om den indeholder fortrolige forretningsoplysninger, og hvordan optagelsen efterfølgende anvendes. Optagelse for at dokumentere en mulig krænkelse af egne rettigheder, uden at indeholde forretningshemmeligheder, og kun anvendt som bevis i en tvist, er mere sandsynligt berettiget.

Er det lovligt at filme politibetjente i Danmark?

Ja. Dansk ret forbyder ikke offentligheden at filme eller fotografere politibetjente på offentlige steder. Grundlovens § 77 beskytter retten til at dokumentere begivenheder i det offentlige rum. Københavns Politi har oplyst, at der ikke er grundlag for at sigte en person, der passivt filmer en betjent i tjeneste. Filmningen må ikke fysisk hindre politiets indsats.

Hvad er Danmarks deepfake-lov?

Danmark fremsatte i juni 2025 et forslag om at ændre ophavsretsloven for at give enhver person en eneret over AI-genererede realistiske efterligninger af deres ansigt, stemme og krop (foreslåede nye §§ 65a og 73a). Pr. maj 2026 er lovforslaget endnu ikke vedtaget; parlamentarisk vedtagelse forventes midt i 2026, med forventet ikrafttræden den 1. juli 2026. Hvis det vedtages, bliver Danmark det første EU-land til at regulere deepfakes gennem ophavsretten.

Gælder GDPR for optagelser, jeg foretager i Danmark?

GDPR gælder, når man behandler personoplysninger om identificerbare personer i en erhvervsmæssig sammenhæng. Private personer, der optager personlige samtaler til eget brug, er omfattet af husstandsundtagelsen og er ikke underlagt GDPR. Virksomheder, arbejdsgivere og offentlige myndigheder, der optager opkald eller møder med identificerbare personer, skal overholde GDPR's krav, herunder behandlingsgrundlag, gennemsigtighed, formålsbegrænsning og opbevaringsbegrænsning.

Kan jeg installere et dashcam i min bil i Danmark?

Ja, dashcams er generelt tilladt til dokumentation af trafiksikkerhed. Fanger optagelserne identificerbare personer, og har man til hensigt at dele eller offentliggøre dem, kan GDPR finde anvendelse. Deling af optagelser, der indeholder private oplysninger om personer, eller brug af dashcams rettet mod naboer i stedet for vejen, kan være omfattet af straffelovens § 264a eller GDPR-forpligtelser.

Kan hemmeligt optagne samtaler anvendes som bevis ved danske domstole?

Generelt ja, hvor optagelsen er foretaget af en deltager i samtalen. Danske domstole har tilladt optagelser fra en deltager som bevis, selv hvor den anden part var uvidende herom. Optagelser indhentet ved tredjeparts aflytning i strid med § 263 er ulovligt indhentet bevis; danske domstole har fortsat skøn med hensyn til at tillade sådant materiale, idet retten vejer sagens alvor og karakteren af krænkelsen af privatlivet.

Hvad er straffen for ulovlig aflytning i Danmark?

At overtræde straffelovens § 263, stk. 2, ved hemmeligt at optage samtaler mellem andre personer, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Mere alvorlige eller professionelle aflytningsoperationer kan medføre strengere straf efter de almindelige strafudmålingsprincipper. Overtrædelser af GDPR kan desuden medføre bøder op til 20 millioner euro eller 4 % af den globale årsomsætning, alt efter hvad der er højest.